Jeg blev selv diagnosticeret med ADHD og autisme i 30'erne — efter at et familiemedlem blev udredt, og jeg pludselig kunne genkende mønstret hos mig selv. Jeg er langt fra alene om det. Stadig flere voksne, særligt kvinder, får deres diagnose sent i livet, ofte efter årtier med en følelse af, at "noget må være galt", uden at kunne sætte ord på hvad.
Hvorfor bliver så mange opdaget sent?
ADHD og autisme er historisk blevet beskrevet ud fra, hvordan de typisk viser sig hos drenge. Mange — især piger og kvinder, men også stille eller højtfungerende drenge og mænd — udvikler i stedet strategier for at kompensere og camouflere deres udfordringer, ofte ubevidst. Udadtil kan det se ud som om, alt fungerer. Indeni kan det koste enormt meget energi at holde facaden.
Først når belastningen bliver for stor — ofte i forbindelse med en stor livsændring som studiestart, barsel eller jobskifte — begynder mønstret at blive tydeligt.
De første reaktioner
Det er helt almindeligt at opleve en blanding af lettelse og sorg efter en sen diagnose. Lettelse over endelig at have en forklaring, der giver mening. Sorg over de år, hvor man måske bebrejdede sig selv for ting, der reelt handlede om et nervesystem, der fungerede anderledes.
«Jeg ville aldrig kunne holde til en 37-timers arbejdsuge på et kontor. Men efter diagnosen har jeg lært at acceptere det — og ikke presse mig selv til at leve som alle andre.»
At revidere sin egen livshistorie
En sen diagnose betyder ofte, at man må se sin egen historie igennem med nye øjne: episoder, der før blev tolket som dovenskab, kaos eller "for meget", kan nu forstås som tegn på et nervesystem, der arbejdede på overarbejde i omgivelser, det ikke var skabt til. Det er en proces, der tager tid — og som man ikke behøver at gå igennem alene.
Hvad kan du gøre nu?
- Giv dig selv lov til at sørge over de år, hvor du ikke havde forklaringen — og til at føle lettelse på samme tid.
- Undersøg, hvilke af dine "vaner" faktisk er strategier, du har udviklet for at kompensere — nogle er værd at beholde, andre koster mere, end de giver.
- Find en fagperson eller et fællesskab, der forstår neurodivergens indefra, ikke kun fra en lærebog.